1 Gribe efter blanke ting
Vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
Gør man som helbefarn
Tænk hvor har man stået tit
Og delt et vindusparadis
Helle, helle det er mit!
Og livet går på samme vis:
Man binder os på mund og hånd,
Med vanens tusen stramme bånd,
Og det er besværligt at flagre sig fri
Vi leger skjul hos en, som ved
At skærme os mod ensomhed
Med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
Var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord, vi svor med hånd og mund,
De gælder kun den korte stund,
Til glæden er borte og alting forbi

2 Kærlighed og ægteskab,
Hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
Til kæben går af led
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder går den ud
Skærmet får den sin bekomst,
Men blomstrer hedt i storm og slud
Man binder os på mund og hånd,
Med vanens tusen stramme bånd,
Men ingen kan ejes Vi flagrer os fri
I alle kærtegn er en flugt
De røde sansers vilde flugt
Fra pligternes tvungne fortrampede sti
Du må ikke eje mig Jeg ejer ikke dig
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej
De ord vi svor med hånd og mund
De gælder kun den svimle stund,
Det netop er kysset fra dig jeg ka´ li

3 Møde hvad der venter os,
Og ingen vé, hvordan det går
Bære skæbnen uden trods,
Hva der så forestår
Glad ved hver en venlighed,
Men uden tro, at det bliver ved
Søge fred, i det vi véd,
At vi har ingen krav på fred
Man binder os på mund og hånd,
Men man kan ikke binde ånd,
Og ingen er fangne, når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her,
Som styrkes i sit eget værd,
Når bare vi kæmper for det, vi ka li
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel
Det lover vi med hånd og mund
I mørket før en morgenstund,
At drømme om frihed blir aldrig forbi'
( Man binder os på mund og hånd, 1940)